OP - dagens løft
OP er udarbejdet som et forløb for personer med lettere depressions-, stress- eller udbrændthedssymptomer
(Vi har også tænkt på mænd).
Med baggrund i viden om forløbstyper er forløbet udarbejdet som et supplement til f.eks. den behandling som den sygemeldte følger.
Vi har lagt vægt på at den enkelte får indtryk fra sin omverden, og beskæftiger sine tanker med livsbekræftende emner samtidig med at tilbuddet sørger for at kroppen bliver rørt, og at hænderne kommer i aktivitet.
Forløbet bygger på respekt for den enkeltes selvopfattelse og selvvurdering, og lægger bevidst ikke op til nogen vurdering af den enkeltes deltagelse. Det indeholder ikke f.eks. debatelementer, hvor deltagerne skal blive enige. Fokus er lagt på et tavs fællesskab, hvor den enkelte for så vidt uantastet kan blive adspredt og få sin egen oplevelse til inspiration i den hverdag, der ligger udenfor forløbet.
Glæde og energi
Vi har kaldt dette forløb OP, og vi tænker det som en god og venlig ramme med aktiviteter, der giver glæde og energi. Også som en ramme der kan passes til efter de ønsker hver især kan have.
Hurtigere rask
OP er tænkt som et supplement til den behandling, som deltageren eventuelt modtager via sundhedssystemet, og målet er at man som deltager bliver hurtigere rask. Det vil vi gerne opnå på en god og medmenneskelig måde.
Fakta
- Vi optager løbende.
- Der er ikke ventetid.
- Forløbet varer 12 uger, og kan forlænges.
- Deltagelse indebærer mindst 10 timer om ugen.
Aktiv
Produktionen på vores virksomheder er tilrettelagt til arbejdsprøvning og genoptræning, og her er der den nødvendige rummelighed. Her kan man få en plads blandt andre - anonym eller synlig som man ønsker sig.
Personalet på REVA har særlige kompetencer til at arbejde med personer med psykiske vanskeligheder.
Vi producerer trævarer, metalvarer, kunsthåndværk og vi har et stort pakkeri. I vores administration arbejder vi også med salg og markedsføring.
Andet og mere
Vi tror, at en spadseretur hver dag er godt, så det tilbyder vi. Kan man ikke være med i produktionen er der en vifte af aktiviteter, man kan vælge i stedet.
- Linolieumstryk
- Lyt til musikken
- Se ind i billedet
- Læsestue
- Papirteknik
- Pap-snedkeri
Eksempel på ugeskema
