Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

revideret 3. kvartal 2011

 

Tilbud
Inden en produktion påbegyndes, afgiver Reva Aabenraa normalt et tilbud indeholdende såvel pris som levering. Vi kan i særlige tilfælde udføre arbejdsopgaver mod timebetaling.
Reva Aabenraa bestræber sig på altid at levere bestilte produkter i den ønskede kvalitet og til den ønskede tid. Er intet andet nævnt i tilbuddet, er priserne ex. moms og i danske kroner. Tilbuddet afgives normalt skriftligt.
I tilbuddet kan efter aftale indgå såvel materialer leveret af kunden som af Reva Aabenraa. Kundeleverede materialer indgår ikke i kalkulation. Tilbud gives altid med baggrund i en af kunden oplyst ordrestørrelse.

Lovgrundlaget for driften siger at Reva Aabenraa ikke må lave ubillig konkurrence. Evt. klage over ubillig konkurrence rettes til Aabenraa Kommune.

Levering
Er intet andet nævnt i tilbuddet, er levering ab fabrik. Opstår der forhold, som forsinker en aftalt levering, vil kunden blive oplyst derom.

 

Betaling af leverandører
For at være leverandør til Reva Aabenraa, skal I kunne fremsende elektroniske fakturaer. Reva Aabenraa har EAN nr. 5798005100928.


Betaling for ydelser leveret af Reva Aabenraa
Faktura fremsendes og betales via Aabenraa Kommune. Generelt er betalingsfristen 30 dage fra fakturadato.
Ved overskridelse af betalingsfristen er kunden pligtig, at svare en morarente af det forfaldne beløb med 2 % pr. påbegyndt måned.
Betaling ved modregning kan ikke finde sted. Reklamationer berettiger ikke kunden til at tilbageholde betaling for præsterede leverancer.
Manglende overholdelse af betalingsvilkårene anses for væsentlig misligeholdelse og berettiger Reva Aabenraa til, at standse yderligere leverancer, samt kræve ethvert tilgodehavende hos kunden, forfaldent som uforfaldent, indbetalt straks og skadesløst.


Reklamation / Erstatning
Det påhviler kunden at kontrollere de leverede produkter ved modtagelsen.
Kunden skal skriftligt og senest 8 dage efter modtagelsen meddele Reva Aabenraa evt. mangler ved leverede produkter.
Mangler der kan henføres til Reva Aabenraa vil omgående blive søgt udbedret, dog skal bemærkes, at Reva Aabenraa ikke erstatter ødelagte materialer leveret af kunden – heller ikke i situationer, hvor det påviseligt er Reva Aabenraa, der har ødelagt disse. Ønsker kunden, at Reva Aabenraa skal bære det økonomiske ansvar for evt. ødelagte materialer, skal der forud for produktionens start aftales et dækningsbidrag til Reva Aabenraa. Dækningsbidraget vil være en procentdel af materialets værdi.
Reva Aabenraa påtager sig intet ansvar for produktets konstruktion, anvendelighed eller skader som produktet evt. måttet forvolde.

Tekniske data og produktionstegninger
Kunden skal levere de nødvendige tekniske data og tegninger for de produkter der ønskes tilbud på. Ved genbestilling er det kundens ansvar, at såvel tekniske data som tegningerne fremsendes på ny, hvis der er sket rettelser.


Værneting
Tvister mellem kunde og Reva Aabenraa afgøres efter dansk ret ved de ordinære domstole. Alle retssager føres ved retten i den retskreds der omfatter Aabenraa Kommune.

 

- - -


 Når I vælger Reva Aabenraa deltager I aktivt i Virksomhedernes sociale ansvar ved at støtte mennesker i at være på arbejdsmarkedet og sikre en meningsfuld beskæftigelse.