Ledigt fleksjob : Værkstedsassistent til kontor
10. 11. 2011 af Lars Dahl
Reva Aabenraa er en kommunal revalideringsinstitution under Arbejdsmarked og Social. Vi har eksisteret siden 1962. Fra 2007 til i dag har vi gennemført mere end 750 arbejds-prøvninger, hver på cirka 12 uger og alle afsluttet med en kort og klar rapport.
Vi arbejdsprøver efter en systematisk model, der sikrer, at vi får set borgeren fra flere sider og i flere situationer. Arbejdsprøverne består i at borgeren udfører tilrettelagte arbejdsopgaver, som vi iagttager forløbet af dagligt.
Vores kontorafprøvning sker i en kontorafdelingen, hvor 5 medarbejdere og en elev arbejder med salg, administration, service og kommunikation.
Det ledige fleksjob drejer sig om kommunikation, og opgaven er især bygget op omkring vores ugebrev NYT, hvor du som værkstedsassistent har en rolle som redaktør, mens borgerne i arbejdsprøvning har funktioner som journalister.
Kontorteamet arbejder fleksibelt sammen om de fælles opgaver: Alle hjælper alle.
Ansøgningsfrist: 25.11.2011
